Kunst skal være kunst – og ikke politik siger Vicente Gerbasi

    Danskernes kendskab til Latinamerika er ofre begrænset, og denne verdensdels kulturelle strømninger når kun sjældent hertil – og da ofre med forsinkelser, der giver et forvrænget billede af den nuværende situation.
     Tror man således, at den socialistiske litteratur , der dominerer de danske oversættelser, også dominerer hjemme­markedet, tager man fejl, siger Venezuelas ambassadør i Danmark, Vicente Gerbasi, der har en betydelig digterisk produktion bag sig.
     – Den var fremherskende i perioden fra 1920–35, hovedsageligt gennem påvirkning udefra. Men den var uægte. »Plakatkunst« kalder vi den, fordi den ofte var den rene og skære propaganda.

Kunst er ikke politik
    – En kunstner må naturligvis have lov til at have et hvilket som helst politisk synspunkt, og han kan heller ikke udelukke sig fra de politiske forhold, han lever under.– Men kunst skal være kunst, ikke politik.
    – »Plakatkunsten« var inspireret af de udenladske strømninger. Er det latinamerikanske kulturliv afhængigt af, hvad man finde på andre steder?
     – Nej. Vi er ganske afgjort opmærksomme på, hvad der foregår ude i verden, og vi har også bevaret vores kulturelle bånd til Europa – først og fremmest til Spanien, hvilket jo er ganske naturligt, når man tager sproget i betragtning.

Ved at finde sit rette ansigt
    – Men alligevel vil jeg sige, at den latinamerikanske digtning har sin styrke og sit særpræg i, at det ikke er traditionsbundet i samme grad som den europæiske. Det har skabt vanskeligheder, men jeg tror , at vi er ved at få, vores rette ansigt.
    – Hvori består den latinamerikanske digtnings særpræg?.
    – Først og fremmest i påvirkningen fra naturen. Latinamerika er geografisk set så stort og smukt, at det får mennesket til at føle, at det lever ene. Det får tidsbegrebet til at forsvinde, og i stedet erstattes det at legendariske og mystiske forestillinger.
    – Når latinamerikaneren interesserer sig for europæisk litteratur, går hans interesse så så langt mod nord som til Danmark og det øvrige Skandinavien? .

Latinamerikaneren læser I. P. Jacobsen
    – Vi følger skam godt med i såvel den danske som hele den skandinaviske litteratur, siger senor Gerbasi. Jeg kan f.eks. fortælle Dem, at I. P. Jacobsen er meget populær hos os. Og han findes i glimrende oversættelser, så gode, at man skulle tro, at hans bøger var skrevet på spansk..
    – Men selv om vi er godt med, hvad de klassiske og nyere forfattere angår, kniber det desværre med at følge udviklingen. Og jeg kunne derfor godt tænke mig at prøve at oversætte nogle af de nyere danske forfattere – f.eks. Leif Panduro – til spansk...
    – Det vil imidlertid kræve, at jeg har en fransk oversættelse at arbejde efter .Sprogproblemet hæmmer jo. Og derfor kan jeg heller ikke have den kontakt med danske digtere, jeg godt kunne tænke mig.